I vores workshops omsætter vi metoder til praksis og viser, hvordan legende tilgange kan understøtte konkrete udfordringer og mål. Deltagerne får redskaber og greb, der kan bruges direkte i egen praksis.
De workshops vi udbyder giver deltagerne mulighed for at udforske legende tilgange, samskabelse og deltagelse gennem afprøvning, refleksion og fælles udvikling. Samtidig åbner de for nye perspektiver på metoder, mødeledelse og organisationsudvikling.
Målgruppe:
Vores workshops er særligt udviklet til skoler og daginstitutioner, ledere, teams og konsulenter, samt organisationer og forvaltninger på børne- og ungeområdet.
Samarbejde med LEGOLAND® Hotel & Conference
Når landets mest legende konferencedestination forenes med erfarne konsulenter indenfor leg og samskabelse, opstår unikke workshopoplevelser, hvor rammer og metoder går hånd i hånd.
Vi deler en fælles vision om, at Billund er Børnenes Hovedstad – et unikt centrum for leg, læring og kreativitet. Vi ønsker at styrke samarbejdet på tværs af det brede børne- og ungeområde, så Billund bliver det naturlige samlingspunkt for alle, der arbejder med børn og unges trivsel, læring, dannelse, udvikling og fællesskaber.
Vores fælles ambition er, at man helt naturligt vælger Børnenes Hovedstad, når fagpersoner, organisationer og aktører indenfor det brede børne- og unge område skal mødes, udvikle nye idéer og hente inspiration. Her kan man både få ny viden og opleve legen som drivkraft for læring, relationer og innovation.
Leg er vores fælles tilgang til samarbejde, innovation og forandring.
LEGOLAND Hotel & Conference sætter de fysiske rammer, der inspirerer til nysgerrighed, kreativitet og mod til at tænke anderledes. Center for Børnenes Hovedstad har udviklet og faciliterer legende workshops.