I Center for Børnenes Hovedstad har vi stor erfaring med at facilitere legende og samskabende processer. Siden etableringen af vores Akademi i 2020 har vi udviklet og forfinet metoder og forløb.
Vi tror på, at legende og samskabende tilgange understøtter læring, udvikling og fællesskaber – for både børn og voksne. Det legende og samskabende handler også om at styrke en kultur præget af nysgerrighed og om at skabe og forandre vores verden sammen. Til noget bedre – lokalt, nationalt og globalt.
På vores forløb og workshops vil I opleve, hvad legende og samskabende tilgange kan og I får konkrete redskaber, der kan bruges med det samme.
På Akademiet har vi både færdige workshops og mulighed for at lave skræddersyede kompetencegivende forløb, hvor du får en grundlæggende indføring i legende og samskabende processer med børn, unge og voksne. Du møder teori og metoder og får kompetencer til at forandre din egen praksis og tilføje helt nye dimensioner til din professionelle rolle.
Når I investerer i vores forløb, bidrager I direkte til bedre vilkår for børn og unge. Overskuddet går til udvikling af ny viden, læreprojekter og aktiviteter, som gavner børn og unge her og nu. På den måde bliver I medskabere af en fremtid, hvor innovation, leg og fællesskab er naturlige elementer i både barndom og arbejdsliv.
Videns- og kompetencemål:
-
Du får viden om leg og samskabelse med børn og kompetencer til at omsætte det til praksis
-
Du får viden om procesfacilitering og kompetencer til at planlægge, rammesætte og facilitere legende og samskabende processer med børn, unge og voksne.
-
Du får viden om etik og kompetencer til at handle med en etisk bevidsthed og varetage barnets behov og interesser
-
Du får viden om kommunikation og kompetencer til at kommunikere ligeværdigt med børn og søge deres perspektiver