Nyheder
Kontakt os

Læring gennem leg

Læring gennem leg

Leg der hænger ved

Børns ret til at lege skal ikke stå til diskussion. Legen har indflydelse på såvel deres trivsel som udvikling. I Børnenes Hovedstad er retten til leg grundlæggende. Den er manifesteret i de legende læringstilgange i skoler og dagtilbud, der er udviklet i tæt samarbejde med fagprofessionelle og børn og unge selv, fordi vi tror på, at leg og læring går hånd i hånd.  

Gennem projekter, partnerskaber og konferencer er vi med til at sætte fokus på, hvordan leg kan bruges aktivt i undervisning, pædagogik og byudvikling. Børn inddrages som medskabere, og deres legende tilgang inspirerer til nye måder at lære og forstå verden på.  

Vi tror på, at når børn leger, lærer de bedst. Men legen er også til for at vi kan få lov at være os. Uden formål. Uden tidsfornemmelse. Uden pres.  

På FN’s Internationale Dag for Leg d. 11. Juni, fejrer vi legens superkræfter. Sammen med skoler og dagtilbud, der repræsenterer flere tusind børn og unge, hylder vi på tværs af hele Billund Kommune legen med Legens Festival.